At
opstille en rangliste over markedets bedste
exchanges er ikke en specielt taknemmelig proces.
Der vil altid være forskellige holdninger
og erfaringer tilknyttet. En udvælgelse
er en meget subjektiv proces, så derfor
skal bedømmelserne tages med et gran
salt. Vi anbefaler klart, at man læser
vores anmeldelser af de respektive exchanges,
hvis man vil have en forklarende guide. Vi har
alle individuelle præferencer og hvad
der er altafgørende for en person, kan
være ligegyldig for en anden. Vi har valgt
listen på baggrund af flere forskellige
kriterier og disse vil man aldrig vægte
ens. Ud af alle de exchanges der efterhånden
kæmper om spillernes gunst, er langt de
fleste ikke værd at spilde tid og penge
på. Vi kan pt. anbefale fire nedenstående
exchanges som alle har et attraktivt produkt
på hver sin måde.
Vores 5 hovedkriterier
listet i vilkårlig rækkefølge:
1:
Likviditet
Exchangen
skal have en stor og likvid handel der betyder
gode odds og muligheden for at få solgt
sine egne odds. Det nytter intet hvis en exchange
har opstillet et marked, hvis der ikke er nogen
der køber eller sælger odds.
2:
Interessante markeder/lokal fokus
Exchangen skal tilbyde interessante markeder
- set med danske briller - og der skal være
liv i disse markeder. Igen er der ingen fidus
i at sætte tomme markeder op.
3:
Teknisk godt produkt
Produktet skal være i orden. Teknikken er yderst vigtig, da den
betyder meget når man handler og skal se data på markeder,
odds, kontoudtog, væddemålshistorik, personlige indstillinger
osv.
4:
Kommission
Man skal ikke vælge sin exchange udfra
kommissionen, men det er anbefalelsesværdigt
at man også vurderer sin udbyder ud fra
kommissionssatsen, hvis de andre kriterier er
opfyldt. Læs iøvrigt mere om kommission
her.
5:
Alt det andet
”Alt det andet” er betegnelsen for
alle de små aspekter der samlet set løber
op; tilbydes der god eller dårlig kundeservice,
er man hurtigt ude med markeder/odds, gode market
makers (folk der lægger de første
odds), hurtig til at opgøre afsluttede
væddemål, hurtig til udbetalinger,
villighed til at lytte til kunder og mange andre
små aspekter. |